Veterankort
Forsvaret identificerede i 2015 mere end 30.000 veteraner, der har været udsendt for Forsvaret i perioden, og som derfor var berettiget til at modtage medaljen. Det skete efterfølgende ved medaljeparader eller ved, at veteranerne fik medaljerne tilsendt. Indsatserne anerkendes også ved monumentet over Danmarks internationale indsatser efter 1948 i Kastellet i København.
Forsvarets Medalje for Internationale Tjeneste i perioden 1948-2009 tildeles kun én gang uanset antallet af udsendelser i perioden. Er du veteran og mener du, at du er i målgruppen for medaljen, kan du søge om at modtage medaljen ved at udfylde dette ansøgningsskema(åbner nyt vindue). Hvis du er efterladt pårørende til en veteran, kan du også søge om at modtage medaljen på vegne af den afdøde. Du skal ligeledes benytte dig af ansøgningsskemaet for veteraner ovenfor.